Her nedenunder kan du se nogle af de projekter, Trine har været leder og udvikler af.
Da Randers FC spurgte Trine, om hun ville være leder af det toårige udviklingsprojekt Sundjob for aktivitetsparate ledige med sundhedsproblemer, sagde Trine ja.
Hun sagde også ja, da fodboldklubben efterfølgende bad hende udvikle og være tovholder på forløbet Kulturvitaminer for stressramte og siden igangsætte en pårørendegruppe for veteraners familier.
Og så var der Red Grisen, som Trine selv satte i søen.
“Jeg er bedst i udviklingsfaserne. Det er, når projekter skal skrues sammen, sættes i søen, og konkrete resultater skal skabes, at jeg præsterer bedst og trives som en fisk i vandet,” siger Trine Wiese, ejer af Die Wiese.